Bolognese
10.00
Her kommer den
så. Klassikeren som alle børnefamilier spiser tit. Jeg ved ikke hvordan du laver
en god bolognese - men jeg har virkelig lavet den på mange forskellige måder
igennem årene. Jamie Oliver har lært mig at lave en god base for en fantastisk
sauce. Den kan ændres i en uendelighed og man kan rigtig komme grøntsagsspild
til livs, ved at lave en god bolognese. Men med denne opskrift som en fast
base, går man ikke helt galt i byen.
Jeg elsker en
god simreret og den her har den gode dybe smag, selv om den kun skal simre i en
times tid. Jeg har før lavet den med skært oksekød og mørk chokolade – så giv
den et forsøg og gør saucen til din egen.
Bolognese
200 gram røget
bacon I tern
1 spsk. tørret
oregano
2 løg i små
tern
3 fed hakket hvidløg
2 gulerødder i
små tern
2 stængler
bladselleri i små tern
500 gram
hakket oksekød (min 8-12 % fedt)
100 gram revet
frisk parmesan
2 dåser flået
tomat
Vand
En håndfuld
frisk basilikum
Olivenolie
Salt og peber
Klargør
grøntsagerne først.
Bacon steges i
lidt olivenolie i en gryde eller sauterpande ved medium varme. Under stegningen
tilsættes den tørret oregano.
Når baconen
begynder at blive sprødt tilsættes løg, hvidløg, gulerødder og selleri og lad det
stege under sporadisk omrøring i 5-7 minutter.
Tilsæt dåsetomaterne
og fyld den ene dåse med vand og hæld det i også.
Bræt det
hakkede kød i mindre dele og put det i saucen.
Giv saucen
lidt salt og peber. Hvis der er stilke på din basilikum, så hak stilkene fint
og tilsæt dem til saucen. Gem bladene til senere. De giver mere smag, hvis de
tilsættes lige før servering.
Kog saucen op
og lad den simre under låg ved lav varme i en times tid.
Efter en time
tilsættes parmesanen og hakkede basilikumblade og saucen smages til med salt og
peber.
Serveres med en
god pasta, revet parmesan og frisk basilikum på toppen.
0 kommentarer