Hermed endnu en lille illustration til fri afbenyttelse. Glædelig 2. søndag i advent(ommed lidt forsinket)
Illustrationen kan hentes her:
Diamonds
Illustrationen kan hentes her:
Diamonds
Stormen Bodil gav os en dejlig mulighed for at holde ekstra hygge-fridag i går. Det var SÅ hyggeligt. My tog en god lang formiddagslur (hvilket aldrig sker) og Oskar og jeg lavede fiiiine julegaver til alle dem Oskar mente skulle beriges med en gave. Han var så dygtig og tålmodig og jeg kan begynde at mærke, at han synes det er hyggeligt at fordybe sig lidt i små projekter herhjemme.
Vi lavede fine figurer i trylledej, bagte dem i ovnene og malede dem om eftermiddagen. De blev nøje udvalgt og Oskar holdte skarp øje med hvilke figurer der skulle gives til hvem. De blev alle pakket fint ind og ligger nu og venter på at blive delt ud til de heldige.
Eftermiddagen bød også på en far der kom tidligt hjem og pandekager med varm kakao.
Det der storm var ikke så ringe endda.

Da jeg var barn havde min mor en besættelse af troldegrene. De der snoede grene, som hængte i alle julehjem da jeg var barn. Jeg forbandede dem lagt væk i mange år - men nu, nu er jeg blevet gammel, gammel nok eller bare gammel.
Jeg synes altså det er drøn hyggeligt med grene fyldt med smukt julepynt. Jeg har været i haven og låne lidt og så har de fået en gang lysegrå spraymaling, hvilke klæder dem fortræffeligt.
Jeg har selv haft gang i lidt hjemmelavet julepynt, hvilke er rigtig nemt at lave. Lidt lufttørrende hvidt ler, kageforme og lidt bogstavsudstikkere og så er der fine hjerter eller stjerne i ler med personlig tekst. Jeg har brugt dem til vores glas med konfekt, sat dem på indpakkede julegaver og nu på vores fine lille havegren.

I weekenden var A og jeg i København og besøgte i den forbindelse loftsbazarens julemarked, hvor 40 dygtige kunstnere solgte deres smukke sager. Jeg købte blandt andet disse smukke geometriske diamanter af Kristina Dam samt det flotte lyserøde splash ophæng fra byblogblog.

På grenen gemmer der sig også lidt keramik fra Kähler og stjerner fra Rie Larsen.
Det er faktisk lidt tosset at vi sidder der og bruger timer på at sammensætte herlighederne på tusindvis af forskellige måder. Vi spiser det nemlig meget sjældent. Det ender altid med at ryge i affaldsspanden når vi når 3. juledag. Men hyggeligt det er det.
Det er sjovt med traditioner. Selv om jeg egentlig ikke er stor fan af konfekt, så SKAL det altså laves. Ellers er det jo ikke jul. Det samme gælder pynten i huset, julekalenderen på væggen og i tv'et. Jeg er stor fan af julekalenderne i tv - altså de rigtige... dem fra da jeg var barn. Jeg sluger Jul på slottet og Nissebanden råt! De nye derimod - dem er jeg ikke helt så hooked på. Sætter mig dog foran skærmen i en rus af julestemning, og finder ret hurtigt ud af at det måske ikke er helt så spændende mere. Synes børnene spiller så dårligt skuespil. Og ja, jeg ved godt det er børn, men det er bare ikke det samme. Eller jeg er nok bare ikke den samme. Men traditionens tro, så afprøves de hvert år. Måske Oskar snart synes de er sjove, og jeg så med god samvittighed overfor A kan kigge med. A synes nemlig jeg er tosset når jeg i en hel december gider sidde og se på børne-tv.
Jeg holdte mig i skindet i år og fik faktisk lavet lidt lækkert konfekt, som muligvis godt kunne blive spist. Marcipan med hvid chokolade og lakridspulver. Det lyder nu ikke helt dårligt.
Glædelig 1. advent derude!!!!
Her har den stået på kæresteweekend (11 års kærlighed i dag) og julehygge hos morfar hele søndagen. Vi er derfor godt brugte! Men der skulle liiiige være tid til at forkæle lidt med en lille adventsgave i dagens anledning.
De næste tre søndage, vil der ligge et lille print til fri afbenyttelse. A står for det kunstneriske og jeg har bare fået lov til at dele ud af godterne. I dag er det dette fine tryk som du kan hente her!

I morgen tager jeg hul på min sidste uge alene sammen med My - det er godt nok en smule underligt. Den skal bruges godt!!!
Når man er på barsel, så burde man have tid til at lave en stor flot dekoration. Men jeg har ikke nået det...igen i år. Men pyt, vi tager den nemme løsning igen. Adventsstagen er fra House Doctor og kalenderlysstagen er fra Hay. Synes faktisk de er fine i sig selv, og så kan man jo skifte indhold og pynt efter humør og gøre det helt personligt.

Karla My har tænder på vej... Karla My nægter at spise... Karla My vil ikke sove... Karla My græder!
Mor er træt og mor vil have sin glade pige tilbage.
Sådan ser det ud hjemme hos os i øjeblikket. Humøret svinger som aldrig før og den lille dame finder sig ikke i hvad som helst. Der titter lige så stille en personlighed frem, der ikke rigtig stemmer overens med den baby vi har kendt de sidste 9 mrd.
Selv om det er hårdt og selv om hun faktisk er skide irriterende at være sammen med, så glæder jeg mig alligevel til at se hvilket lille selvstændigt mennesker der gemmer sig på den anden side af dette mareridt.

Hun har dog sine øjeblikke...

Vores weekend har virkelig været præget af lækkerier. Vi fik en kasse med lækre sager fra Fabbri ind af døren i sidste uge og jeg har testet lidt forskellige desserter i løbet af weekenden. Det har været super sjovt at lege i køkkenet og skønt at der har været tid til det.
Jeg kendte i forvejen kirsebærsaucen fra Fabbri - den er fast inventar på vores julebord i december og jeg bruger den også som topping til min ynglings cheesecake. Jeg vidste dog ikke at den fine krukke også findes med jordbær i en lækker sirup. At den også dufter og smager af rigtige sommermodne jordbær, er bare ren bonus. Det blev til to lækre vinterdesserter og den ene kommer her:
Trifli med bær og rugbrødsknas (3 store glas eller 4 mindre)
1/4 liter piskefløde
En halv stang vanilje
Fabbri Jordbær i sirup
Blåbær eller hindbær
Rugbrødsknas
150 gram daggammelt rugbrød
1/2 dl. Fabbri Karamel sirup
20 gram sukker
20 gram smør
Hakkede pistacienødder.
Brødet smulres og ristes sprødt på en pande sammen med smørret. Drys sukker over blandingen og lad den karamellisere ved lav varme. Hæld sirupen på og lad den bruse af. Hæld blandingen over på et stykke bagepapir og lad den køle af. Bland lidt hakkede pistacienødder i.
Fløden piskes og vaniljekornene blandes i.
Saml triflien. Læg rugbrødsknas i bunden af et portionsglas. Lig en lag flødeskum og top med friske/frosne bær og de lækre søde jordbær. Hæld en smule sirup ved. Gentag lagene og slut af med lidt pistacienødder på toppen.
En nem og hurtig gæstedessert!

Vi fejrede også lige at det var søndag og nuppede en lækker panna cotta med jordbær på toppen.
Vi fortsætter med at tage forskud på decembers glæder, og vi har her til morgen fået lækker luksus morgengrød med økologiske produkter fra Urtekram. Normalt spiser vi havregrød, hvilke er nemt og hurtigt at tilberede en travl hverdagsmorgen, men når weekenden melder sig, må der gerne kræses lidt ekstra.
Vi er fan af grød - specielt risengrød her i de kolde måneder. Men det er nok ikke en hemmelighed at risengrød ikke ligefrem er særlig sund og nærende, og det var derfor lækkert med et sundt alternativ til julegrøden. Tjek opskriften ud her!
Vi serverede grøden med kokosmælk og lækre hasselnødder på toppen. Dertil appelsinbåde, friskpresset æblemost fra haven og blødkogte æg.
Havde lidt håbet på at der var rester, for jeg er sikker på at det ville gøre sig rigtig godt som klatkager også, med lidt hjemmelavet marmelade. Mums!

Jeg glæder mig til jul! Jeg er en af dem! En af dem der synes det er helt fint med juleknas i butikkerne i oktober og juleudsmykning i vinduerne før støvlerne er fundet frem fra skabet.
Jul er endnu bedre når man er på barsel. Og det er jeg... lidt endnu. A overtager den 13. december og så står den gudskelov på ferie indtil januar, før det er tilbage til den virkelige verden igen.
December skal nydes - i den grad! Derfor starter vi i november, så er vi sikre på at få det hele med.
Her til aften har jeg lavet lidt lækre fyldte dadler med lækre produkter fra Urtekram. De er et godt alternativ til den fede konfekt - de er faktisk næsten sunde, hvis man ikke lige kigger på kalorierne. Og det gør vi jo ikke...det er jo næsten jul. Og så er der ingen pre-julehygge uden pebernødder, chaithe og appelsiner.
Mums!
Jul er endnu bedre når man er på barsel. Og det er jeg... lidt endnu. A overtager den 13. december og så står den gudskelov på ferie indtil januar, før det er tilbage til den virkelige verden igen.
December skal nydes - i den grad! Derfor starter vi i november, så er vi sikre på at få det hele med.
Her til aften har jeg lavet lidt lækre fyldte dadler med lækre produkter fra Urtekram. De er et godt alternativ til den fede konfekt - de er faktisk næsten sunde, hvis man ikke lige kigger på kalorierne. Og det gør vi jo ikke...det er jo næsten jul. Og så er der ingen pre-julehygge uden pebernødder, chaithe og appelsiner.
Mums!

.jpeg)
Min søster var på jagt i sidste uge. På Kähler jagt.
Der var lagersalg i Næstved og jeg synes måske det var liiiidt langt at køre for et lagersalg, hvor man jo aldrig er sikret de sager man søger.
Men jeg var heldig, eller min søster var. Hun stod og ventede i regnen og fik smukke sager med hjem til vores lille hule. Se bare hvor fint.
En lille før-julegave til mig fra mig.
