Moussaka
08.39Et godt alternativ til den sædvanlige lasagne - som har alle de lækre sunde ingredienser, men ingen pasta - er en god græsk moussaka. Vi er glade for pasta herhjemme og børnene kunne klart leve af det. Men engang imellem er det altså rart med lidt alternativer. Den her hedder også "lasagne" hjemme ved os - det er lidt som om den glider nemmere ned hos de små :)
Jeg servere den med et godt stykke brød, en god tomatsalat og evt. en cremet tzatziki med massere af hvidløg. Og ikke at forglemme lidt friske urter - de gør underværker, specielt hvis man er så heldig at have en have hvor man kan hente dem.
Med tilbehøret er der som regel til to dage - dobbelt bonus!
salt og pebber
Svits løgene gennemsigtige i lidt olie og tilsæt hvidløg samt oksekød. Tilsæt krydderierne og tomaterne og lad saucen simre i 10-15 minutter ved lav varme.
Skær squash og kartoffel ud i tynde skiver.
Smelt smørret i en ren gryde og pisk melet i lidt efter lidt. Tilsæt mælken en dl. af gangen imens du pisker. Tilsæt osten og pisk til den er smeltet. Lad saucen køle lidt af og pisk æggene og krydderierne i.
Moussaken samles ved skiftevis at ligge kødsaucen og lag af de tynde skiver grøntsager i et smurt fad. Slut af med mornaysaucen og rasp på toppen og bag den i ovnen ved 180 grader varmeluft i ca. 40 minutter.
0 kommentarer