En god tomatsauce
08.54Man går aldrig helt galt i byen med en god tomatsauce. Den
kan bruges både varm og kold, som dyppelse til et godt stykke brød, som
basissauce på en gode hjemmelavet pizza og vendt i lidt pasta med friske urter
til.
Den her sauce er fyldig og lækker og meget hurtig at lave.
Opskriften giver en god portion. Så er der både til aftensmaden og lidt sauce
til fryseren. Det er guld at kunne tage pose op, hvis man en dag skal lave pizza
og ikke gider at stå med den helt store omgang.
Jeg serverede tomatsaucen med frisk pasta, frisk basilikum
og et stegt stykke ørredfilet.
Tomatsauce
2 finhakket løg
3 fed finhakket hvidløg
2 dåser hakket tomat
1 dåse koncentreret tomatpure
To små finhakket æbler
½ dl. Revet parmesanost
4 spsk. balsamico
En klat smør
1 tsk. Salt
En spsk. hakket timian
En spsk. hakket rosemarin
En tsk. Spidskommen
En knivspids kanel
Friskkværnet peber
Løg og hvidløg steges bløde og søde i smørret. Resten af
ingredienserne tilsættes og saucen skal simre i 20 min. – eller hvor lang tid
der nu er tid. Hvis du vil have saucen mindre rustik, så giv den en tur med
stavblenderen. Det smager den ikke ringere af.
0 kommentarer