Pil-dem-selv rejer

10.00


Ingen sommer uden pil-selv-rejer. De minder mig om min barndom, hvor vi sad på min farfar og farmors terassse med en hæmpe skål rejer og en masse tålmodighed.
Som barn i min familie, kan det godt betale sig at blive hurtig god til at pille rejer - man kan nemlig være heldig, at der er familiemedlemmer der gerne vil betale sig fra en rejemad. Jeg synes en rejemad smager bedre, når man i godt selskab har brugt tid på at pille dem. Jeg tror dog ikke min mand er enig med mig, men engang imellem tvinges han dog til at gøre arbejdet selv.

Selv om sommeren ikke har været synderlig varm, så havde vi lidt enkelte dage i et dejligt sommerhus ved Storebælt, hvor solen tittede frem. Der var den skønneste terasse helt nede ved vandet, hvor vi kunne sidde i læ og spise og samtidig holde øje med børnene, der legede i sandet. Det var himmelsk. Og med en skål rejer og lidt koldt til ganen, var det ren lykke. Rejerne havde vi hentet ved en fiskehandler, mayoen var rørt op med friskpresset citron, brødet var friskbagt og vinen iskold.

Det var sommer.

Jeg håber, vi kan nå en enkelt eller to dage mere i samme dur.





You Might Also Like

2 kommentarer

  1. Elsker pil-selv rejer - og får det både tit og ofte.. Men selv om det er rigtig dejligt at gøre det i sommervarmen - er det faktisk om vinteren er både smager best, og er størst!
    Syntes desværre også det er ret svært at finde nogle gode her i Århus der ikke koster kassen :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så enig - og her spises de også både sommer og vinter. Det er bare som om de smager bedst i vandkanten. Det er lige som den der vin man drikker på sin sommerferie - den smager bare bedre end de 5 flasker man får slæbt med hjem. Prisen er jeg også enig med dig i... i Kerteminde ligger en lille fiskehandler, som sælger fisk så friske, at de er levende når man får dem. Så vil jeg gerne betale det ekstra. Men fisk og skaldyr er generelt en dyr spise.

      Slet

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz