Salat a la nicoise

10.00

Der er intet som en god og frisk salat når det er varmt - og det var lige hvad det var forleden dag. Det var faktisk regnvejrslummert - men man skal jo ikke klage med den smule sommer vi har haft i år.

Salaten her kan laves i et utal af forskellige versioner og hos os, er den som regel forskellige hver gang. Børnene er ikke super meget fan af blandede salater, så jeg laver seperate tallerkner til dem, med samme indhold, bare hver sin ting på hver sin plads( minus rå løg).

Mængden af indholdet er også altid på slum - så put det i du har i køleskabet og lav din egen version.

Grøn salat (Jeg brugte pluksalat, finhakket grønkål og finhakket bredbladet persille - fordi det var i haven)
Tun på dåse (Den bliver bestemt ikke dårligere af en god stegt tunbøf)
Kogte æg
Ærter
Rødløg i skiver
Søde tomater
Avokado
Oliven

Jeg vendte den grønne salt i en vinegrette af tre dele god olivenolie, en del æblecidereddike, dijon, honning, salt og peber - og tilsatte den øvrige fyld efterfølgende.

You Might Also Like

0 kommentarer

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz