Fantatiske weekend

10.00






Det har været en fantastisk dejlig weekend. Solen har vist sig fra sin bedste side og vi har været sammen med lutter skønne mennesker alle dage.

Fredag tog vi til Bogensø, som har en skøn kystlinje mod vest, hvor man i ro og mag kan side i sandet og grille imens solen går ned. Det er et lille fantastisk område 25 min. fra Odense C, som mange Odenseanerne ikke valgfarter til, i samme omfang som strandene ved Kerteminde. Her skal man lige igennem en lille mark med brølende køer, før man rammer den offentlige sandstrand med rigtig gode badeforhold og smuk udsigt mod Gabet. Vi havde kølig hvidvin i glassene og kød på grillen, imens ungerne legede i vandkanten. Og så var det fredag. Fantastisk!

Lørdag bød på en lang morgen med kaffe i koppen og legende børn (My i lyserødt tyl fra top til tå), besøg fra Jylland og klargøring til min venindes 30 års fødselsdag samme aften.

Søndag morgen var der forkælelse fra min søde mand, med lækker morgenmad og friskpresset juice. Juicen kan anbefaldes - den smagte skønt. Æbler, mango og frisk mynte igennem juicemaskinen og så var det slut med tømmermænd.

Resten af søndagen blev brugt i min farmor og farfars sommerhus sammen med hele familien - 18 styks og to hunde til at lege med børnene i det dejlige vejr og min farmors kolde bord i skyggen. Mums det var lækkert. Det kostede en løbetur da vi kom hjem, men det var det hele værd.

Ugen byder på test af rødbedeopskrifter, da min søde veninde droppede forbi med en hel pose fra haven. Jeg har planer om at lave lidt alternative ting med dem og det glæder jeg mig super meget til.

Håber i har haft en skøn weekend derude!






You Might Also Like

0 kommentarer

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz