Glutenfri brownie med hvid chokolade

08.47

Jeg har længe haft en ide til en glutenfri kage, der har ulmet og igår var dagen hvor den skulle prøves af.

Jeg har en bonussøster, Kathrine, som også bor her i Odense (resten af familien bor på Sjælland) og hun henter en gang imellem børnene i børnehave og vuggestue, og bliver efterfølgende og spiser. Hun kan ikke tåle gluten, hvilke vi efterhånden har vænnet os til. Det er ikke længere svært at lave madplanen efter at hun spiser med og vi undgår helt naturligt gluten i maden, eller erstatter den med noget tilsvarende.

Igår hentede hun børn, og det var derfor passende at få prøvet min ide om en glutenfri brownie med hvid chokolade af. Og jeg må sige at det ikke bliver sidste gang vi prøver den.

10 stykker

150 gram blødt smør
100 gram sukker
3 æg
200 gram hvidchokolade
Skal fra en øko appelsin
Saften fra 1/2 appelsin
2 dl rismel
1/2 dl hakket mandler

Smør og sukker piskes imens æggene tilsættes et efter et. Skal og saft fra appelsinen piskes med og 150 gram af den hvide chokolade smeltes i mikroovnen eller over vandbad og piskes ligeledes i dejen. Tilsæt rismel og de hakkede mandler. Hak de sidste 50 gram hvid chokolade til små bider og vend dem i dejen. Hæld massen i en bageform beklædt med bagepapir og stil den i en kold ovn.
Bages ved 175 grader (alm ovn) i ca. 30 minutter.
Kagen er til at starte med meget våd - jeg stillede den i fryseren i 10-15 minutter og skar den efterfølgende ud i mindre stykker.



Kathrine gav den thumps up - så den må betegnes som en succes.



You Might Also Like

2 kommentarer

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz