Sundere frikadeller

09.06

Jeg har gjort noget blasfemisk! Jeg har pillet ved en "God mad - let at lave" opskrift. Det gør man altså bare ikke. Men jeg gjorde det altså.

Min mor laver jo de bedste frikadeller og jeg kan bare ikke få mine lige så gode som hendes. Så jeg er stoppet med at prøve og eksperimentere derfor med min helt egen udgave og jeg synes selv jeg er kommet frem til en helt god en af slagsen.

Det bedste er faktisk at jeg har listet gulerødder t i dem. Noget som børnene ikke opdager og derfor spiser grøntsager uden at vide det. Ja, man må jo forsøge hvor man kan. Gulerødderne gør faktisk også at farsen bliver mere blød inden i og brød uden på. Lækker kombi, hvis du spørger mig.

Frikadeller går man altså bare aldrig fejl af - det er de færreste børn der ikke gider spise dem og man kan jo varierer dem lige som man ønsker. Jeg tilsætter friske krydderurter, bruger forskellig fars - både svin, kalv, okse og kylling og massere af hvidløg er også skønt. Frikadeller er også altid et hit i madpakken eller som en eftermiddagssnack. Win all over!

Den største fejl man kan lave med en frikadelle er at tro at man kan hakke løgene fint nok i hånden. Dont! Det er så ærgerlig at få et stort stykke løg i munden og det gør ikke noget godt for frikadellen. Brug en minihakker!





Grundopskrift på mine deller

500 gram Kalv/flæsk
1 løg
150 gram gulerødder
ca. 3 spsk. mel
1 æg
1 tsk. salt
Friskkværnet peber

Løget pilles og skæres i både og gulerødderne skrælles og skæres i mindre stykker. Grøntsagerne puttes i en minihakker sammen med ægget og hakkes til en mos. Bland mosen med resten af ingredienserne. Melet kan være svært at vurdere - det kommer tit an på æggets størrelse og hvor våd farsen er. Prøv dig frem og lav evt. en lille prøvedelle (læs: smagsprøve) inden du steger dem alle. Tjek om farsen er fast nok og dellen holder formen.

Frikadeller kan næsten serveres til alt. Evt denne salat og et godt brød.


You Might Also Like

0 kommentarer

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz