Bagels

09.46


Brød er et hit herhjemme - alt brød faktisk. Jeg forsøger at lave lidt forskellige retter, hvor brød indgår, så det er ikke altid er pitabrød der vinder.

Jeg har forsøgt mig med lækre bagels, hvilke var overraskende nemt. De holder sig rigtig godt og er derfor også gode i madpakkerne, som jo tit kommer i køleskabet. Brød er som regel ikke så køleskabsvenligt.

Jeg serverede bagels med valgfrit fyld, så børnene selv kunne vælge. Det er som regel altid et hit. Klassiskeren med creamcheese, laks, salat og agurk er altid godt og en god mulighed for at få en fiskedag lagt ind i ugeplanen.


De kan også nemt bruges til en lækker morgenmad - New York style.




Hjemmelavede bagels, 10 stk.

25 gram gær
3 dl vand
1 tsk. sukker
1 tsk salt
1 spsk olie
150 gram durummel
325 gram hvedemel
1 æg
Evt. birkes eller anden topping


Opløs gæren i vandet og tilsæt resten af ingredienserne. Ælt dejen godt og lad den hæve i to timer et lunt sted.
Del dejen i ti stykker og rul stykkerne ud til pølser på ca. 25 cm. Form dem til ringe og tryk enderne godt sammen. Lad dem efterhæve på en bageplade i 30 minutter.


Bring en gryde med vand i kog og kog to ringe ad gangen i 2 minutter. Tag ringene op af vandet og pensl dem med ægget og drys dem med det ønskede topping. Bages i en alm. ovn på 225 grader i ca. 15 min.

Det meste fyld kan bruges - kun fantasien sætter grænsen. Et par forslag kunne være:
  • Denne lækre ørredsalat med grøn salat
  • Røget laksefilet, creamecheese, salat, purløg, citron og friskkværnet peber
  • Chorizopølse (eller anden god pølse), creamcheese, æbler i tynde skiver, salat og lidt rødløg



You Might Also Like

0 kommentarer

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz