Chutney med pære

08.30

Jeg gik helt i opskriftsmood da vi var i sommerhus - der blev dælme prøvet nogle ideer af. Skøn at have tid til at eksperimentere lidt. Egentlig er dette nok mest en efterårsret og den skal klart laves igen med æbler og pærer fra vores egen have, når vi når til efteråret. Men jeg kunne ikke vente med at teste den af.

Denne her chutney har jeg haft lyst til at forsøge mig med, efter jeg fik noget lign. på en cafe her i Odense. Jeg har gættet mig lidt til ingredienserne og prøvede mig frem. Den smager fantastisk til et godt stykke manchego ost.

Chutney
En skrællet pære i tern
Et skrællet æble i tern
Et stort rødløg i tern
2 cm friskrevet ingefær
100 gram sukker
1 dl æblecidereddike
Knivspids nelliker
Salt og peber

Det hele puttes i en gryde og koges op. Lad det simre ved lav varme i 20 minutters tid eller til chutneyen har den ønskede konsistens. Hældes på glas og stilles på køl.

Serveres med riiiigelig mængder rødvin.


You Might Also Like

0 kommentarer

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz