Så fik vores lille trut endelig hendes navn, sådan helt officielt. At hun skulle hedde Karla var ingen hemmelighed, men My havde vi alligevel hemmeligholdt (måske fordi vi var 3 mrd. om at blive enige).

A har lavet disse fine og dekorative navneranker, som jeg tror vi skal have op på børneværelset, når jeg på et tidspunkt får taget mig sammen til at indrette det. Overvejer lidt at lokke ham til at ligge bogstaverne ind på bloggen, så man kan downloade dem til eget brug.