Mozzarella scones

08.32


Hermed opskrift på lækre og nemme mozzarella scones. De er super praktiske i hverdagene, fordi dejen ikke skal hæve og de passer super godt til de fleste supper.

Ca. 8 stk.

180 g mel
1 tsk sukker
1 1/2 tsk salt
2 tsk bagepulver
1 spsk blandingskrydderi jeg har fra Tyrkiet (paprika og oregano will do the trick)
70 g smør
1 1/2 dl kærnemælk
1 bøfmozzarella til fyld

Jeg blander de tørre ingredienser først og smuldre smørret i. Samler dejen med væden og former ca. 8 lidt flade boller med våde hænder. Så deler osten i passende antal dele og putter dem i midten af bollerne og lukker dem igen. I ovnen i ca. 15 min ved 175 varmeluft (lidt længere tid, hvis de er store) – man kan ret hurtig mærke på dem om de har fået for lidt.

You Might Also Like

0 kommentarer

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz