Besøg hos mormor og morfar er...

21.26


Efter at have læst dette indlæg på Betines blog, satte jeg endnu mere pris på påskebesøgene i Korsør.


Besøg hos mormor og morfar er...

- hygge i det lille lune køkken hvor jeg pludselig er 5 år og sidder og maler i malerbøger sammen med min morfar. Jeg husker at de altid stod op klokken 5, også i weekenderne - og derfor sad klar med varm te, morgenmad fra bageren og tandsmør, når jeg trissede fra det kolde soveværelse ud i det lune køkken. Køkkenet var der hvor jeg fik lov at danse på min morfar fødder og der vi spillede ludo og lavede tårne af tændstikker. Det var hos dem, jeg fik lov at være oppe så sent, at jeg altid faldt i søvn på sofaen og skulle bæres ind i seng og der hvor der altid var is i fryseren (hvilke Oskar nyder godt af).


- der hvor man finder alle de kreative indslag min søster og jeg har kreeret igennem tiden. F.eks. denne lille karsekylling, hvor der vist nok engang for 22 år siden var et lille stykke vat med karse. Den er falmet, tapet sammen og faktisk en smule ulækker - men har stadigvæk ærespladsen i vindueskarmen i køkkenet, når vi kommer til denne årstid.


- et sodavandsskab under køleskabet, som altid indeholder ananassodavand.



- lækre frokostborde med alt hvad hjertet kan begære - og der er altid alt alt for meget.




Besøg hos mormor og morfar er og bliver noget af det bedste der findes...

You Might Also Like

2 kommentarer

  1. Nårh Tina... Det lyder også som de dejligste bedsteforældre du har dig der... Jeg kan godt forstå du nyder at komme hjem til dem og være 'lille' igen :) Og hvor er det fantastisk at de har gemt den kylling... Det er da kærlighed!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg føler mig også meget priviligeret at jeg har alle fire endnu! Ærgerligt at jeg ikke ser dem så tit længere og jeg skal være bedre til at gribe knoglen og ringe til dem.. men det er skønt at komme "hjem" på besøg :)

      Slet

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz