Quesadilla

09.00


Jeg er vild med rester! Jeg elsker de dage, hvor jeg kan hente børnene og komme hjem efter en lang dag og vide at jeg ikke behøver at tænke på aftensmaden. Jeg gider sjældent spise nøjagtig den samme ret to dage i træk og forsøger derfor at servere det på en anden måde.

Til Skt. Hans lavede jeg en stor portion chili con carne, som vi spiste rundt om vores lille bål i haven. Dagen efter brugte jeg resterne og lavede en en lækker omgang quesadillas med friske krydderurter, resterne fra chili con carnen samt en god cheddarost som jeg rev på et rivejern.

En pakke tortillas
Rester af køde ( det kan være en chili som her eller en rest af noget skært kød)
Friske krydderurter
Revet cheddarost (riv den selv)
Evt. finthakket løg og/eller tomater

Læg kød, urter og evt. grøntsager på en tortilla. Det skal være et forholdsvis lille lag. Slut af med revet ost og endnu en tortilla på toppen. Læg tortillaerne med fyldet på en varm pande og bag den på begge sider til osten er smeltet. Brug evt. en tallerken til at vende den - det kan være lidt tricky.

Skæres i mindre stykker og spises med hænderne.

Jeg serverede herligheden med en hjemmelavet salsa, grøn salat og nachos.


You Might Also Like

0 kommentarer

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz