Anbefaling af blog

16.14

Lige nu lever vi stadigvæk en lille bitte smule i vores barselsboble. Det vil sige at A har en uge tilbage før den står på to gange fuldtidsjobs og to trætte børn hver eftermiddag.

Før vi fik My, der gled hverdagen forholdsvis nemt, da alt var sat i skema. Dette gjaldt både arbejdstider og mad. Jeg sad hver søndag og lavede madplan for resten af ugen og de fleste indkøb blev handlet ind samme eftermiddag. Det gjorde hverdagen nemmere og gav faktisk også en positiv indvirkning på økonomien.

Under min barsel har det hele ikke været så fastlagt, så madplanen er lidt forsvundet fra vores hverdag. Den skal tilbage nu. Og jeg indrømmer - jeg synes ikke den er spor sjov at lave. Jeg kommer tit at lave de samme retter om og om igen, fordi jeg kender dem og det er nemt at lave noget man kender når man har et barn på armen og et hængende om benet.

Men - jeg har fundet en blog, som jeg er SÅ glad for. Ann-Christine laver de lækreste familieopskrifter og de fleste ting er nemme at lave og meget børnevenlige. De kræver heller ikke specielle ingredienser som jeg ikke kan få i den lokale Rema1000. Tjek hendes side ud her!

Min livret lige i øjeblikket er Græsk Souvlaki - den er simpelthen så lækker!!! Jeg laver dog disse brød i stedet for fladbrødet på panden - mest fordi de er nemmere at smide dem i ovnene end at stå og lave dem på panden.

I aften står den på Quesadillas - skøn måde at få brugt små kødrester i køleskabet. Senere skal Oskar lave verdens bedste pandekager!


You Might Also Like

3 kommentarer

  1. Tak for tippet :) Agter at bruge min barsel på at få lavet en vane med madplan. Vores udfordring er vi ikke har bil, og jo flere gange man skal handle, desto større risiko for man afviger fra planen!
    www.blueeyedflower.dk

    SvarSlet
  2. Åh ja - jeg husker godt da vi ikke havde bil, det gør det altså en anelse mere besværligt at handle stort ind!!!

    SvarSlet
  3. Tusind tak for den søde anbefaling! Den blev jeg godt nok glad for at læse + jeg har ualmindelig meget lyst til at spise soulvaki igen nu ;)
    Kh Ann-Christine

    SvarSlet

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz