Sprøde pandekage-pizzaer

13.26


Vores 2014 har været fyldt med sygdom. Som i fyldet med rigtig meget sygdom. Både for mit eget vedkommende og for børnenes. Vi har netop overstået en omgang skoldkopper, der blev toppet med væske på ørerne og nye kindtænder. Jeg kan love jer at det ikke har været en skide sjov uge.

 

Som jeg tidligere har nævnt, så kræver to fuldtidsjob en del planlægning på madfronten. Madplan bliver udarbejdet for hver uge og vi bruger weekenden på at købe det meste af det ind. Men når vores lidt skrøbelige tidsplan bliver væltet af en uges sygdom og 5 forskellige barnepiger (som vi sætter ualmindelig stor pris på) , så er en mad plan ikke længere nok – der skal også NEMT mad til. Som mor og tovholder på madfronten, finder man ret hurtigt små hurtige og nemme løsninger når det brænder på og jeg synes jeg vil dele en af dem her.

 

Jeg kan ikke smide lækre billeder op, for igen, det var der simpelthen ikke lige tid og overskud til det. Men små knips med telefonen nåede jeg dog.

 

Den er god på flere måder. En travl dag kan mor her lave mad ret hurtigt og en dag med overskud kan ungerne meget nemt være med til at lave mad.

 

Sprøde pandekage-pizzaer

 

Bund:

En pakke mexicanske pandekager (gerne de grove)

 

Fyld til pizza 1

Skiveskårede kartofler (kogt i 3 min. i saltede vand)

Frisk timian (tørret kan også gå)

Frisk rosmarin (tørret kan også gå)

Løg skåret i tynde skriver

Evt. Lidt syltede løg (link)

Mozzarella

Lidt salt og peber

 

Fyld til pizza 2 (klart min favorit)

En god salami

Rødløg i skiver

Frisk æble i skiver

Frisk timian (tørret kan også bruges)

Fetaost i tern

Mozzarella  

 

Pizzaerne skal ikke overfyldes med fyld, da bundene ikke kan tage alt for meget væde. Lav hellere en ekstra pandekage end at putte for meget på.

 

De skal bages i ovnen indtil osten er smeltet og har fået lidt farve – ca. 10 min. Ved 235 grader i alm. ovn. Brug gerne pizzasten hvis du har sådan en.

 

Giv dem et forsøg – i vil ikke fortryde!


 

You Might Also Like

5 kommentarer

  1. Det ser ualmindeligt lækkert ud! Er der noget bedre end smeltet ost :)

    SvarSlet
  2. Hej Tina!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz