Et stykke med sport - rittersport!

20.52

Vi har ferie - og ferie betyder god mad, kold vin og solskin på de blege ben. Men maden og vinen sætter sig altså de forkerte steder for tiden. A og jeg har en plan om at skulle leve sunder fra på mandag, hvor vores ferie desværre slutter. Den er jeg helt med på - lige bortset fra at han mener at jeg så skal til at dyrke lidt fysiske udfoldelser, der giver mere sved på panden end de 2,4 kilometer på job(han ved helt sikkert ikke hvor meget jeg sveder på den lille tur).

Jeg hader at svede - virkelig meget! Og det betyder også at jeg er virkelig dårlig til at dyrke motion... jeg gør det faktisk slet ikke.  Men A mener at nu er det tid - og vores aftale om en sundere livsstil, betyder at jeg skal til at dyrke sport.

Jeg sukkede dybt - tog klapvognene med My og GIK (svedende i varmen) op til pakkeboksen i Fakta og fandt en uskyldig lille kasse fyldt med sport - Rittersport! Hvor heldig kan man være... aftalen hed sport og vupti så kom der lige 30 ind af døren. Børnene og jeg er fan! Det er en slags sport jeg kan forstå. Med nødder og det hele... og så er det oven i købet økologisk og de planter træer på steder hvor de mangler træer. Det er både sport, øko og klimavenligt. Jeg er vild med det.

Jeg tvivler på, at den holder i længden... ham A lurer et sted i baggrunden. Indtil da, så spiser vi sport!

 
 






You Might Also Like

1 kommentarer

  1. Jeg er VILD med sport......... Altså RitterSport ; )
    God Sommer.
    Kh Anja.

    SvarSlet

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz