Det der med kjolen...

20.04

Det der med kjolen, det er altså en kæmpe stor beslutning!!!!

Jeg er tidlig ude - der er ret lang leveringstid på mange brudekjoler, så jeg har besluttet mig for at være i rigtig god tid. Jeg er ikke den store kjolepige og jeg har aldrig rigtig haft den der pige-drøm om den helt store og pompøse prinsessekjole. Faktisk har jeg aldrig rigtig haft en drøm om det helt store bryllup. Men jeg kan mærke at det vokser på mig og at jeg lige så stille bliver mere og mere hooked på bryllupsdrømmen.

Jeg har brugt rigtig lang tid på at gennemrode pinterest for kjoler der falder i min smag. Pinterest er fantastisk, men også farlig. Mange af kjolerne er nemlig uden for min rækkevidde. Sådan helt bogstaveligt talt, da mange af dem ikke findes i Danmark og muligheden for at købe via nettet ikke er til stede. Kjolerne er tit også lidt for dyre til mit budget - men da man tit når at forelske sig i en bestemt model før man ser prisen, ja som kommer man nemt galt afsted på pinterest.

Der findes så utrolig mange smukke kjoler og så mange muligheder, at det til tider er svært at finde ud af hvad man egentlig er til. Jeg er kommet frem til, at jeg har meget fokus på ryggen og at det næsten altid er kjoler med specielle og smukke rygudskæringer jeg ender med at forelske mig i. En specifik designer faldt jeg ret hurtigt for, da jeg helt tilfældigt opdagede at jeg pinnede hendes kjoler, uden at vide at de var fra samme sted. 

Da jeg til min store glæde opdagede at kjolerne sælges i Danmark (som kun et ud af fire steder i Europa), var min lykke gjort. Prisen var det næste - men heldigvis var de også til at betale sig fra.

Igår var jeg for anden gang på besøg hos Celina i Roskilde. Kjolerne er smukkere end på billederne og det bedste er, at de alle er utrolig behagelig at have på. Jeg er tosset med dem alle...hvilke så fører mig til det næste problem... hvilken en skal man vælge?!



 






Billeder lånt fra designerens hjemmeside.

You Might Also Like

4 kommentarer

  1. Wow hvor er de smukke Tina. Jeg skriver lige designers navn bag øret. Skal selv finde en fin kjole om et par år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Mette!!!! Jeg lover at de er så sindsyg smukke - også selv om man har født to børn! Og så er de bare så behagelige at have på. De sælges i Roskilde - hvor heldigt er det lige, når designeren sidder i Australien. Det måtte være et tegn ;)

      Slet
  2. Hvor er de smukke og sikke god smag du har... Jeg kan kun give et lille tip videre - husk at købe kjolen stor nok til at du kan indtage aftenens menu uden at du er ved at kvæles i mavesyre.

    Det gjorde jeg nemlig ikke ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er de her simpelthen geniale - de bindes nemlig. Ingen lynlås og ingen dumme knapper... man binder simpelthen kjolen sammen på ryggen. Hvis man skulle ændre størrelse fra man bestiller den til man skal have den på, betyder det ingenting. Og så kan man jo løsne i løbet af dagen ;)

      Slet

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz