Konfekt skal der til

14.45


Vi laver konfekt hvert år den 1. søndag i advent. Det er blevet en rigtig hyggelig tradition sammen med min fars familie. Hvert år smækkes 3 kilo marcipan og tilsvarende nougat på bordet sammen med diverse chokoladeovertræk, krymmel og andet pynt. Frugtfarven har været afskaffet noget tid - men mon ikke den får sit indtog når børnene gider være med.

Det er faktisk lidt tosset at vi sidder der og bruger timer på at sammensætte herlighederne på tusindvis af forskellige måder. Vi spiser det nemlig meget sjældent. Det ender altid med at ryge i affaldsspanden når vi når 3. juledag. Men hyggeligt det er det.

Det er sjovt med traditioner. Selv om jeg egentlig ikke er stor fan af konfekt, så SKAL det altså laves. Ellers er det jo ikke jul. Det samme gælder pynten i huset, julekalenderen på væggen og i tv'et. Jeg er stor fan af julekalenderne i tv - altså de rigtige... dem fra da jeg var barn. Jeg sluger Jul på slottet og Nissebanden råt! De nye derimod - dem er jeg ikke helt så hooked på. Sætter mig dog foran skærmen i en rus af julestemning, og finder ret hurtigt  ud af at det måske ikke er helt så spændende mere. Synes børnene spiller så dårligt skuespil. Og ja, jeg ved godt det er børn, men det er bare ikke det samme. Eller jeg er nok bare ikke den samme. Men traditionens tro, så afprøves de hvert år. Måske Oskar snart synes de er sjove, og jeg så med god samvittighed overfor A kan kigge med. A synes nemlig jeg er tosset når jeg i en hel december gider sidde og se på børne-tv.

Jeg holdte mig i skindet i år og fik faktisk lavet lidt lækkert konfekt, som muligvis godt kunne blive spist. Marcipan med hvid chokolade og lakridspulver. Det lyder nu ikke helt dårligt.




You Might Also Like

4 kommentarer

  1. Sikke en dejlig tradition, og marcipan, hvid chokolade og lakrids lyder jo helt fantastisk :) Her ville det end ikke holde til jul....

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh ja - den med lakrids er altså lækker... den holder nok ikke til 3. juledag ;)

      Slet
  2. Jeg synes det ser lækkert ud! Kunne sagtens aftage resterne 3. juledag ;-) jeg tror aldrig jeg bliver træt af marcipan!
    Jeg glæder mig også til ungerne bliver store nok til at gide julekalenderen. Synes det er så hyggeligt, og så meget jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig helt sikkert også til at de gider se med!!! Måske jeg lokker Oskar til lidt Jul på slottet i løbet af december... eller jul i Gammelby, den er også så sød!

      Slet

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz